Det er nu over en måned siden sidste indlæg i min changelog – men jeg vil gerne byde jer velkommen til det nye design.
Som jeg skrev i sidste indlæg, så gik jeg og legede med tanken om at skrive mit eget tema – hvilket jeg nu har forsøgt. Temaet hedder LaustWilsterV3 og i kan se hele min designproces her samt alle filerne for designet her. Da jeg endnu er “ny” til Wordpress er enkelte af stierne i kodningen hardcodet, hvilket betyder at man desværre ikke kan flytte temaet rundt mellem andre blogs ligesom et almindeligt Wordpress Theme.
I temaet har jeg taget udgangspunkt i bloggens forfædre, de analog medier heriblandt aviser og magasiner. At lave en blog der ligner en avis synes jeg var en sjov vinkel på et design. Samtidig har jeg ønsket at lave et meget simpelt design så brugeren let kan navigere rundt og finde de ønskede sider eller informationer. Jeg mangler dog stadig at lave en søgefunktion og 404 fejlside, men disse er på tegnebrættet og kan forhåbentlig blive udgivet inden aflevering af opgaven d. 16. december.
Det består af en forside der indeholder de sidste tre indlæg med dertilhørende billeder. Målet med min blog er, at blande blog med en traditionel hjemmeside da jeg også ønsker at anvende lewa.dk som et portfolio. Derfor har jeg fjernet alle de standard widgets som Wordpress anvender, og skåret designet helt ned til et minimalistisk udtryk. Det var vigtigt for mig, at brugeren havde enkelte funktioner i blogsektionen og andre ved traditionelle statiske tekstsider.
Widgets ved blogsider:
Widgets ved tekstsider:
Da mit design er meget minimalistisk og derved hurtigt kan blive tekstbaseret, så har jeg prøvet at inddrage mere grafik til de enkelte posts. Hver posts anvender nu et custom-field (egne felter) hvor der er angivet et billede til hver side eller indlæg. Jeg har indbygget en funktion i temaet, der er i stand til at skære de forskellige billeder til således, at jeg via ét billede kan anvende det i mange størrelser. Det giver mig muligheden for let at holde mit avislignende tema, da det er præcis det samme billede som bruges som et stort billede på forsiden (ca. 540 x 480 pixel) som på eksempelvis en visning af en blogkategori (ca. 75 x 75 pixels). I kan se koden til denne funktion her.
En anden ændring jeg synes var vigtig for min blog er, at mine kommentarer ikke står nederst af et indlæg, men derimod i siden (sidebar). Grunden til at jeg gjorde dette var, at jeg ikke var meget for de lange strimler af kommentarer og ved at placere dem i siden, så kan læseren se dem imens han læser indlægget – og derved måske se flere kommentarer vedkommende finder interessant.
Temaet er testet og fundet tilfredsstillende i følgende browsere:
Jeg har, så vidt muligt, prøvet at få den til at understøtte følgende browsere nogenlunde:
Note: Internet Explorer har vist sig at have problemer med visning af forsiden. Derfor vil jeg anbefale at bruge FireFox 3.0.15 eller højere. Konflikten ligger i, at Internet Explorer ikke understøtter “inline-block” ligesom Firefox gør. Jeg har dog prøvet at lave en IE7styles.css som gerne skulle fjerne de fleste fejl, dog tror jeg ikke at IE endnu er 100 % understøttet i mit tema.
Se screendumps her:
